D O M
afsagt den 1. februar 2012
Rettens nr.
Politiets nr.
Anklagemyndigheden
mod
T
født den
boende
Anklageskrift fra Landfogeden på Færøerne er modtaget den 11. april 2011.
T
er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 162, jf. bekendtgørelse nr. 112 af 29. september 2005 om kørekort og køreundervisning med senere ændringer § 27, stk. 1 og stk. 2,
ved den 20. december 2010 ca. kl. 11.00 til Akstovan, Hoyvíksvegur 57, Tórshavn - i forbindelse med at NN var mødt til køreprøve for generhvervelse af kørekort efter meddelt kørselsforbud den 15. oktober 2009 - på blanketten "Umsókn um Koyrikort" til offentlig myndighed at have afgivet urigtig erklæring om forhold, angående hvilke han er pligtig til at afgive forklaring, idet han ved sin underskrift bekræftede, at NN havde fået særlig undervisning over 8 undervisningsdage i medfør af kørekortbekendtgørelsens § 32c, stk. 2, selvom dette ikke var korrekt.
II
bekendtgørelse nr. 112 af 29. september 2005 om kørekort og køreundervisning med senere ændringer § 26, stk. 5,
ved den 20. december 2010 ca. kl. 11.00 hos Akstovan, Hoyvíksvegur 57, Tórshavn, på trods af anmodning fra V2 om at få udleveret undervisningsplanen vedrørende NN, at have undladt at udlevere den.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes en ubetinget straf af fængsel i 50-60 dage.
Tiltalte har nægtet sig skyldig, idet han har bestridt, dels at have handlet som beskrevet i anklageskriftet, dels at hans erklæring af 20. december 2010 på NN ”Umsókn um koyrikort” er ”om forhold, angående hvilke han er pligtig at afgive forklaring, således som beskrevet i straffelovens § 162.
Tiltalte er tidligere straffet
ved dom afsagt af Retten på Færøerne den 16. januar 2009 efter straffelovens § 162, jf. kørekortbekendtgørelse § 27, stk. 1, og bekendtgørelse om kørekort og køreundervisning § 94, jf. § 26, stk. 1 og stk. 3, med fængsel i 30 dage, der blev gjort betinget på vilkår om straffri vandel i en prøvetid på 1 år, samt en tillægsbøde på 5.000 kr.
Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte samt vidneforklaringer af V1, V2, NN og V3.
Endvidere er der fremlagt ”Umsókn um koyrikort” underskrevet af tiltalte den 20. december 2010, politianmeldelse af 4. januar 2011 fra Akstovan, notat udfærdiget af V2 den 21. december 2010, Facebook-print samt e-mail af 10. februar 2011 fra Atlantic Airways, der oplyser, at vidnet NN ankom med fly fra Norge til Færøerne om aftenen den 14. december 2010.
Tiltalte har om forhold I forklaret, at han er uddannet - og har fungeret - som kørelærer siden 2005. Tiltalte har gennem årene haft såvel helt nye elever som folk, der har skullet generhverve deres kørekort. Blandt sine elever har tiltalte haft NN, da han i sin tid skulle erhverve kørekort for første gang. NN havde da først modtaget undervisning hos en anden kørelærer, men var dumpet 2 gange i teori eller køreprøve. I begyndelsen af august måned 2010 blev tiltalte kontaktet af NN, der fortalte, at han grundet spirituskørsel var blevet frakendt førerretten og nu skulle gener-hverve sit kørekort. NN fortalte endvidere, at han næste dag skulle til teoriprøve. NN skulle få dage senere til Norge, og det var derfor vigtigt for ham, at han bestod prøven. Af samme årsag foreslog tiltalte NN, at han den følgende dag skulle komme og få et par timers teoretisk undervisning. Dette var blot ment som et supplement eller hjælp, idet der ved almindelig generhvervelse af kørekortet ikke er krav om, at man tager undervisning hos en kørelærer. NN nævnte intet om, at han efter spirituskørslen, og forinden dette forhold var behandlet i retten, også var blevet taget med alt for høj hastighed.
Tiltalte var således ikke klar over, at NN i retten havde fået et kørselsforbud og derfor skulle have såvel 7 timers teoriundervisning som 8 timers kørsel hos en kørelærer. Som aftalt fik NN 2 timers undervisning hos tiltalte, forinden han gik til teoriprøve og bestod denne. På grund af spirituskørslen skulle NN også have et R/F-skeið, men dette havde han fået hos en anden kørelærer. NN var glad for, at han havde bestået teoriprøven og sagde til tiltalte, at det ville være godt, hvis han også kunne aflægge den praktiske køreprøve, forinden han rejste til Norge. Til stede under denne samtale var også NN mor.
Tiltalte ringede til Akstovan, hvor han spurgte den der ansatte V2, om der var en ledig tid, hvor NN kunne komme til køreprøve. V2 fortalte nu, at der var sket en fejl, idet NN havde fået et kørselsforbud og derfor ikke burde have haft tilladelse til at gå til teoriprøve, førend han havde fået den krævede teori- og køreundervisning hos en kørelærer.
Samtalen med V2 fandt sted ca. 2 timer efter, at NN havde bestået teori-prøven. Uanset fejltagelsen ville Akstovan dog ikke annullere den godkendte teoriprøve, men pointerede, at NN over en periode på 8 dage skulle have den i kørekortsbekendtgørelsen fastsatte køreundervisning. Af samme årsag var det ikke muligt for NN at aflægge køreprøve, forinden han rejste til Norge. Cirka 15 minutter efter tiltaltes samtale med V2, ringede NN mor til lederen af Akstovan, V1. Efter denne samtale fik tiltalte oplyst, at V1 var af samme opfattelse somV2.
Moderen og V1 havde derfor aftalt, at NN kunne komme til køreprøve, når han til jul vendte hjem til Færøerne. Så vidt tiltalte erindrer, kom NN fra Norge den 14. december 2009 og begyndte vist nok den følgende dag den praktiske køreundervisning. Efter tiltaltes opfattelse var det ikke nødvendigt at integrere teori i den praktiske køreundervisning, således som det ellers er fastsat i kørekortsbekendtgørelsen. Dette skyldes, at NN jo (fejlagtigt) allerede havde været til teoriprøve og bestået denne.
For tiltalte var det derfor helt i overensstemmelse med reglerne, at han koncentrerede køreundervisningen til 4 dage af 2 timer.
Om forhold II har tiltalte forklaret, at han den nævnte formiddag afleverede NN undervisningsplan til V2. Efter at V2 havde set planen, fik tiltalte den tilbage, "idet det jo er mig, der skal opbevare den i 2 år". Undervisningsplanen er siden bortkommet efter at have ligget et stykke tid i en dørlomme i tiltaltes bil.
Tiltalte har endvidere forklaret, at han og hans bror, føler sig forfulgt af Akstovan og i særdeleshed af lederen. Tiltalte er således tidligere blevet anmeldt til politiet, og siden dømt for, at have skrevet forkerte datoer i en undervisningsplan. For dette blev tiltalte straffet med 30 dages betinget fængsel. Efterfølgende har tiltalte og en anden kørelærer, NN2, anmeldt V1 og Akstovan til politiet, idet de angiveligt overtræder kørekortsbekendtgørelsen ved at godkende erklæringer fra kørelærerne om, at eleverne har modtaget praktisk undervisning i færdselssituationer, der ikke findes på Færøerne. Politiet har afvist anmeldelsen, hvilket er påklaget til Rigsadvokaten, som endnu ikke har truffet sin afgørelse.
Om det af forsvareren fremlagte bilag 9-II har tiltalte forklaret, at afkrydsningen i rubrikken "Endurtøka" er foretaget, eller godkendt, af V2 den 20. december 2010. På bilagets sidste side har tiltalte underskrevet rubrikkerne under "Váttan um serliga koyrifrálæru". Dette er en fejl, idet tiltalte angiveligt burde have underskrevet i rubrikkerne under "Váttan um koyrifrálæru". Her burde tiltalte om teorien blot til orientering have anført, at han havde hjulpet NN med 2 timers undervisning.
Tiltalte har herudover forklaret, at hvis en elev har fået et kørselsforbud, skal vedkommende bestå såvel teori som praktisk køreprøve indenfor en periode på 3 måneder. Ellers skal eleven starte helt forfra. Det undrer derfor tiltalte, at NN har fået tilladelse til at aflægge praktisk køreprøve godt 4 måneder efter, han bestod sin teoriprøve. Efter tiltaltes opfattelse viser dette, at "der er noget helt galt med Akstovan".
Vidnet V1 har forklaret, at han er leder af Akstovan. Vidnet indgav den 4. januar 2011 anmeldelse mod tiltalte, jf. bilag 2-I. I denne anfører vidnet blandt andet, at der er mistanke om, at "serliga koyrifrálæran ikki er framd í teimum ásettu 8 døgunum, samb. § 32c, stk. 2, í koyrikortkunngerðini". I de nævnte 8 dage skal eleven have såvel teoretisk- som praktisk køreundervisning. Efter vidnets opfattelse gælder dette også, selv om eleven (aktuelt ved en fejl) har bestået sin teoriprøve. Dette har både tiltalte og hans elev, NN, der også er bekræftet, da sidstnævnte skulle aflægge den praktiske køreprøve.
Vidnet har endvidere forklaret, at tiltalte sammen med en anden kørelærer har anmeldt ham til politiet "for både det ene og andet". Vidnet husker ikke på stående fod, hvorvidt der maksimalt må gå 3 eller 5 måneder mellem den teoretiske og den praktiske køreprøve.
Vidnet V2 har forklaret, at han er ansat på Akstovan og arbejder i kørekortsafdelingen. Den 20. december 2010 havde tiltalte bestilt tid til en praktisk køreprøve for en elev ved navn NN. Vedkommende skulle generhverve sit kørekort, idet han havde fået et kørselsforbud på grund af spirituskørsel. Da der var tale om et kørselsforbud er der ved generhvervelsen krav om, at vedkommende skal have særlig undervisning, der strækker sig over mindst 8 dage. Den 12. august 2010 var NN til teoriprøve, som han bestod. Først efter prøven blev personalet på Akstovan klar over, at NN havde et kørselsforbud og derfor reelt ikke kunne aflægge teoriprøven uden undervisning fra en kørelærer. NN fik besked om dette, samt at han uanset den beståede teoriprøve måtte henvende sig til en kørelærer for at få den krævede undervisning inden den praktiske køreprøve. Samme dag ringede tiltalte til Akstovan og fortalte, at han var blevet kontaktet af NN.
Det blev i den forbindelse oplyst for tiltalte, at NN havde et kørselsforbud og derfor skulle have særlig undervisning, forinden han kunne generhverve sit kørekort. Vidnet førte samtalen med tiltalte og kom afslutningsvis til at sige, at NN kunne modtage undervisning et par dage og komme til praktisk køreprøve allerede den 13. august 2010. Vidnet blev dog af en kollega gjort opmærksom på, at den særlige teori- og køreundervisning skulle strække sig over mindst 8 dage. Vidnet ringede derfor straks til tiltalte og gjorde opmærksom på sin fejltagelse. Ifølge tiltaltes oplysninger skulle NN nogle få dage senere til Norge, og det blev derfor aftalt, at han skulle aflægge den praktiske køreprøve den 20. december 2010, kl. 11.00. På dette tidspunkt havde vidnet gennem NN profil på Facebook fået mistanke om, at han havde været bortrejst og først kom tilbage til Færøerne den 14. december 2010, jf. bilag 6-I. Vidnet var derfor særlig opmærksom, da NN og tiltalte mødte frem til køreprøven og afleverede en læseplan med underskrevne og bekræftede oplysninger om, hvornår NN havde modtaget den foreskrevne undervisning.
Efter den prøvesagkyndige, NN3, havde gennemset læseplanen, kørte han og NN i tiltaltes bil ud på den aftalte prøve. Vidnet tog herefter, og mens tiltalte stod ved ekspeditionsdisken, den nævnte læseplan med ind til sin kollega, V3. De gennemså læseplanen og noterede sig begge, at tiltalte og NN ved deres underskrift havde bekræftet, at undervisningen havde fundet sted den 11., 12., 13., 14. og 16. december 2010. Ude fra ekspeditionsskranken begyndte tiltalte nu pludselig at råbe, at han ville have læseplanen tilbage. Vidnet gik ud til skranken og gjorde tiltalte opmærksom på, at NN ham bekendt formentlig ikke havde været på Færøerne førend efter den 14. december 2010. Tiltalte blev tydeligvis oprevet over dette og sagde, at der så var tale om en fejltagelse. Samtidig bad han igen om at få udleveret læseplanen, idet han angiveligt havde ret til at korrigere fejltagelsen.
Vidnet beholdt dog læseplanen, og pludselig sagde tiltalte, at han ikke måtte tage nogen kopi af denne. Dette kom bag på vidnet, idet han ikke forinden havde nævnt noget om en kopi. Til sidst efterkom vidnet tiltaltes ønske og overgav ham læseplanen. Dette skete på den udtrykkelige betingelse, at tiltalte skulle komme ind med læseplanen, når NN og den prøvesagkyndige kom tilbage til Akstovan. Hensigten herved var, at vidnet så kunne tage en kopi af læseplanen. Tiltalte overholdt imidlertid ikke aftalen, idet han og NN straks kørte fra stedet, da køreprøven var afsluttet. Vidnet henvendte sig kort efter til lederen af Akstovan, og fortalte om det passerede, ligesom han udfærdigede en skriftlig rapport, jf. bilag 3-I.
Vidnet har endvidere forklaret, at det selvfølgelig ikke kan fuldstændig afvises, at han har læst eller husker forkert med hensyn til de ovennævnte datoer. Det må dog anses for mere end usandsynligt, at både han og kollegaen kan have taget fejl, når de bagefter klart huskede de samme datoer. Allerede i august måned 2010 fik vidnet en vis mistanke og derfor var inde på NN facebooksprofil såvel den 24. november som den 14. december 2010.
Foreholdt bilag 9-II har vidnet forklaret, at det vist nok er ham, der har sat kryds i rubrikken "Endurtøka".
Vidnet NN har forklaret, at han på et tidspunkt blev taget for spirituskørsel og fik frakendt kørekortet betinget. Nogen tid senere kørte vidnet alt for stærkt og mistede kørekortet ubetinget. Dette var vist nok i juli 2009. Vidnet fik i forbindelse med frakendelserne besked fra Landfogeden om, at han skulle bestå et såkaldt R/F-skeið. Dette kursus gennemførte vidnet siden hos en kørelærer ved navn NN3.
Efter frakendelsen skulle vidnet aflægge en teoriprøve. I den anledning henvendte han sig til tiltalte for at få et par timers genopfriskning af teorien. Vidnet fortalte ikke tiltalte, at han havde fået et kørselsforbud. I øvrigt var vidnet på daværende tidspunkt slet ikke klar over, at han havde fået et sådant. I august 2010 bestod vidnet sin teoriprøve uden nogen former for bemærkninger fra Akstovan.
Kort efter rejste vidnet til Norge, hvor han gik i skole. Han nåede ikke at aflægge den praktiske køreprøve, men aftalte med Akstovan, at den beståede teoriprøve efter omstændighederne var gyldig i et halvt år. Vidnet husker ikke, hvem på Akstovan, der sagde dette. Inden afrejsen til Norge aftalte vidnet med tiltalte, at han skulle påbegynde praktisk køreundervisning, så snart han kom hjem til Færøerne. Vidnet skulle på juleferie og ankom - så vidt han husker - til Færøerne den 14. december 2010. Umiddelbart efter begyndte vidnet køreundervisningen hos tiltalte. Det hele skulle gå meget hurtigt, så den praktiske køreprøve kunne aflægges, inden Akstovan holdt juleferie. Vidnet fik af tiltalte køreundervisning "dag um dag", så han kunne nå op på de nødvendige 8 timer. Dette lykkedes også, og så vidt vidnet erindrer, kørte han ca. 2 timer pr. dag. Ved afslutningen af hver lektion skrev vidnet under og bekræftede i læseplanen, at han havde fået køreunder-visningen. Vidnet husker ikke, om han i forbindelse hermed tjekkede datoerne, men formentlig er han blot gået ud fra, at det som tiltalte anførte, var rigtigt.
Den 20. december 2010 henvendte vidnet og vist nok også tiltalte sig på Akstovan. Sammen med en prøvesagkyndig kørte vidnet herefter en tur i Tórshavn og tilbage til Akstovan. På forespørgsel oplyste den prøvesagkyndige, at vidnet havde bestået prøven. Vidnet blev siddende i bilen, medens den prøvesagkyndige steg ud og havde en kort samtale med tiltalte. Vidnet kunne ikke høre, hvad der blev talt om, men på en eller anden måde havde han på fornemmelsen, at noget var galt. Tiltalte og den prøvesagkyndige gik herefter ind på Akstovans kontor, medens vidnet stadig sad i bilen. Lidt efter kom tiltalte ud og var tydeligvis meget sur og irriteret på Akstovan. Dette gav tiltalte da også udtryk for, ligesom han sagde, at han var bange for, at vidnet ikke ville få sit kørekort. Vidnet forstod intet af dette, men blev af tiltalte kørt hjem til bopælen. Senere på dagen - muligvis den følgende dag - ringede tiltalte til vidnet og sagde, at han alligevel ville få sit kørekort. Endvidere tilkendegav tiltalte, at der var nogle problemer, men at disse kun vedrørte ham og Akstovan. Siden dette har vidnet ikke hørt noget fra tiltalte. Dog blev vidnet for nogle dage siden ringet op af tiltalte, der begyndte at stille ham et spørgsmål. Vidnet afbrød dog straks tiltalte og sagde, at han efter anbefaling fra politiet ikke ønskede at tale med ham.
Vidnet V3 har forklaret, at hun er ansat på Akstovan, hvor hun ekspederer kørekortssager. Den 20. december 2010 var vidnet på arbejde og blev hen på dagen kontaktet af sin kollega, vidnet V2. Han medbragte en læseplan, som han bad vidnet se igennem, idet han var af den opfattelse at der var angivet datoer for undervisning af en elev, der da var bortrejst. Vidnet husker, at datoen den 12. december 2010 stod anført som en undervisningsdag. Endvidere var der vist også undervist den 11., 13., 14. og 16. december 2010. Disse sidste datoer husker vidnet ikke helt klart, men dagen efter fik hun forelagt en redegørelse, som V2 havde lavet. Denne redegørelse gennemlæste vidnet og tiltrådte indholdet som det, hun også havde set. Medens vidnet havde læseplanen, råbte tiltalte meget højt ude fra ekspeditionslokalet, at hun skulle komme med den. V2 gik ud til skranken, og fra sit kontor kunne vidnet høre, at tiltalte nævnte noget om en kopi, samt at han selv ville komme om bag disken og tage læseplanen. V2 gav herefter tiltalte læseplanen, idet han angiveligt ikke turde lade være.
Vidnet har supplerende forklaret, at det ind imellem sker, at der mangler en underskrift eller foreligger en skrivefejl i de læseplaner, man modtager på Akstovan. Som regel rettes sådanne ting med det samme og uden problemer.
Rettens begrundelse og resultat
Som forklaret af vidnet V3 var tiltalte allerede i august 2010 blevet gjort bekendt med, at vidnet NN havde fået et kørselsforbud og derfor alene kunne generhverve førerretten, dersom han havde modtaget særlig køreundervisning, jf. bekendtgørelse/kunngerð nr. 112 af 29. september 2005 med senere ændringer om kørekort og køreundervisning (kørekortbekendtgørelsen) § 70 a, jf. § 32 c. Da NN grundet en fejltagelse fra Akstovans side havde aflagt og fået godkendt en teoriprøve uden at have modtaget de i bekendtgørelsen krævede 7 lektioner ”í frálæruhøli”, var tiltalte angiveligt af den opfattelse, at den praktiske køreundervisning eller ”verkligari koyrifrálæru” på 8 timer nu kunne gennemføres uden iagttagelse af bestemmelsen i § 32 c, stk. 2, om, at ”koyrifrálæruna skal í minsta lagi verða given í 8 frálærudagar”.
Som dokumentation for gennemførelsen af de 8 timers praktisk køreundervisning underskrev tiltalte den 20. december 2010 den som bilag 9-II fremlagte ”Umsókn um Koyrikort” og bekræftede, at NN havde modtaget den krævede særlige køreundervisning. I overensstemmelse med de af vidnerne V2 og V3 afgivne forklaringer - der har givet et sikkert indtryk og hvis troværdighed bestyrkes ved det umiddelbart efter hændelsen udfærdigede notat - foreviste tiltalte samtidig en læseplan, hvori han ved sin underskrift bekræftede, at NN havde modtaget den nævnte køreundervisning i blandt andet dagene fra den 11. til den 14. december 2010. Som oplyst i den fremlagte e-mail af 10. februar 2011 fra Atlantic Airways, ankom NN imidlertid først den 14. december 2010 til Færøerne fra Norge, hvor han gik i skole.
Under disse omstændigheder, og uanset det af tiltalte og NN i øvrigt forklarede, findes det med den for strafferetlig domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte bevidst og i strid med sandheden har afgivet den ovenfor omtalte bekræftelse af 20. december 2010.
Tiltalte findes herved at have gjort sig skyldig i den rejste tiltale, dog således, at forholdet rettelig, jf. retsplejelovens § 908, stk. 4, jf. § 929, stk. 1, henføres under straffelovens § 163, idet bekræftelsen ikke kan anses at vedrøre forhold, hvorom han ”er pligtig at afgive forklaring”, men derimod ”til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige”.
Hvad angår forhold II må det i overensstemmelse med de af vidnerne V2 og V3 afgivne forklaringer lægges til grund, at tiltalte ved sin henvendelse på Akstovan den 20. december 2010 foreviste og afleverede den omtalte læseplan, men under aggressiv fremturen krævede at få den tilbage, da vidnerne begyndte at granske de heri angivne lektionsdatoer. Endvidere må det lægges til grund, at vidnet V2 efter omstændighederne så sig nødsaget til at udlevere læseplanen til tiltalte, men gjorde dette betinget af, at han efter NN aflæggelse af den praktiske køreprøve kom tilbage og på ny foreviste den.
Henset hertil, og idet det yderligere må lægges til grund, at tiltalte undlod dette sidste og efterfølgende angiveligt har forlagt eller mistet læseplanen, findes det bevist, at han har undladt at efterkomme Akstovans krav om igen at få forevist planen og herved gjort sig skyldig i overtrædelse af kørekortbekendtgørelsens § 26, stk. 5, jf. færdselslovens § 58 a, stk. 1, nr. 2, jf. § 18, stk. 7.
Den tiltalte forskyldte straf findes i medfør af straffelovens § 163 samt færdselslovens § 58 a, stk. 1, nr. 2, jf. § 18, stk. 7, jf. kørekortbekendtgørelsens § 26, stk. 5, passende at burde bestemmes til fængsel i 40 dage.
Retten har herved lagt vægt på forholdets grovhed og karakter, samt at tiltalte knapt 1 år tidligere blev dømt for ligeartet kriminalitet.
T H I K E N D E S F O R R E T:
T, straffes med fængsel i 40 dage.
Tiltalte betaler sagens omkostninger.